Konsultation hos jordemoder

jordemoderkonsultation ikon

Du er gravid – tillykke

Din krop danner et nyt lille menneske og du forandrer dig både indeni og udenpå. Graviditeten er en tid med store ændringer og i processen kan det være rart med en fagperson, som kan støtte, rumme og forklare. Derfor kan en jordemoderkonsultation være en rigtig god idé.

  • Måske er du stadig ved at vænne dig til tanken om at du skal være mor?
  • Måske er de kropslige forandringer overvældende?
  • Måske kredser dine tanker om fødslen og amningen?
  • Måske bekymrer du dig om hvordan du bliver som mor – kan du gøre det godt nok?
  • Måske er det bare rart at blive mødt, set og hørt i alt det sårbare?

Min klinik er et privat og fortroligt rum, hvor alle tanker og følelser er tilladt. Der er altid god tid og du vil altid møde den samme jordemoder.

Hvordan foregår konsultationen

Jordemoderkonsultationer kan afholdes så ofte du ønsker og altid med fokus på det, som du ønsker viden og vejledning omkring.

Det kan f.eks. være vejledning omkring kost og motion, samtale om de fysiologiske forandringer, som brystspænding og ligamentsmerter, væske i kroppen og uro i benene. Det kan også være vurdering af plukkeveer og bækkensmerter eller samtale om det, der fylder hos dig.

I løbet af konsultationen lytter vi sammen til dit barns hjertelyd og jeg mærker hvordan dit barn ligger i maven. Jeg måler altid dit blodtryk og undersøger en urinprøve for at sikre at alt er, som det skal være.

Akupunktur kan også være en del af konsultationen, hvis du oplever gener, som f.eks. kvalme. Der kan nålene hjælpe til lindring.

En jordemoderkonsultation kan være et enkelt møde, men det kan også være flere graviditeten igennem. Sammen kan vi planlægge hvad der er rigtigt for dig. Du er velkommen så ofte du ønsker og hele graviditeten igennem.

Hvis du er medlem at Sygesikring Danmark, så gives der 50% i tilskud til jordemoderkonsultationer hos mig.

Jeg glæder mig til at møde dig.

Se her, hvad jeg ellers kan hjælpe med under din graviditet og barsel

Laserterapi ved fertilitetsudfordringer eller fertilitetsbehandling ikon
Gravidmassage ikon
Individuel Foedselsforberedelse ikon
Akupunktur til gravide ikon
Forberedende ammesamtale og ammevejledning ikon
Hindloesning og hjaelp til hindeloesning ikon igennem Privat Jordermoder Camilla Anker i Svendborg på Fyn
Efterfoedselssamtale ikon
Ammehjaelp og ammevejledning ikon