Om Camilla

Jordemoder Camilla Anker - Foedselsforberedelse - graviditetsmassage i Svendborg - Langeland - Faaborg - Ringe - Odense

Hvem er jordemoderen?

Jeg hedder Camilla Anker Steen, født i 1979, gift, har to børn og bor i Troense på Sydfyn – hvilket jeg elsker!

Jeg er uddannet jordemoder fra Metropol i København i 2009. I 2014 blev jeg også uddannet sygeplejerske fra samme sted. Jeg oplever, at min faglige bredde giver mig et solidt udgangspunkt i mødet med patienter og klienter.

Mit hjerte banker for den nære kontakt med mennesker. Som ung jordemoder fandt jeg tidligt ud af, at min store interesse og faglige force er de vejledende samtaler, forberedelsen på fødslen og tiden efter, samt de svære samtaler om det, som fylder og bekymrer. Jeg brænder oprigtigt for den tidlige familiedannelse og den trygge ammeetablering.

Mine uddannelser har givet mig mulighed for at arbejde bredt indenfor det gynækologiske og obstetriske speciale. Jeg har således arbejdet på både fødegang, barselsgang, svangre – og gynækologisk afdeling samt haft egen jordemoderkonsultation og fødselsforberedelse. 

Jeg har gennemført kursus i både gravidmassage samt fertilitetsbehandlingskursus for jordemødre, og er nu undervejs med den internationale ammevejlederuddannelse, IBCLC. 

Personligt har jeg gennemgået en række fertilitetsbehandlinger, så jeg ved hvordan det føles når man kæmper for at drømmen om et barn skal gå i opfyldelse. Fertilitetsfremmende laserterapi er derfor en særlig ydelse, som ligger mit hjerte nær.

Jeg er så glad for at være privat jordemoder og ammevejleder. Det er en stor glæde at få lov til at hjælpe jer godt på vej, og jeg elsker at møde jer i en privat ramme med god tid og plads til det, som rører sig.

Samarbejde

Jeg er så heldig at have flere gode samarbejdspartnere:

klinik for muskelterapi

Klinik for muskelterapi

Jeg er i klinikfællesskab sammen med massørerne Bethina og Peter fra Klinik for muskelterapi. Vi samarbejder omkring laserterapi med Gigalaser og Powerlaser.

PT fabrikken

PT Fabrikken

Jeg underviser i bækkenbundstræning hos PT Fabrikken i Svendborg, hvor Liam har Stærk Mor-hold.

Maerkvaerdigt - yoga og kropsterapi

Mærkværdigt - yoga og kropsterapi

Når du kommer hos mig, så du mulighed for at tilmelde dig gravidyoga til reduceret pris. Line underviser med stor ro og nærvær

Power medic

PowerMedic

Jeg er løbende i tæt dialog med PowerMedic, som har udviklet de laserterapimaskiner, som vi bruger i klinikken.

Foss Flakes

Fossflakes

Jeg bruger ammepuder fra Fossflakes, når jeg vejleder omkring amning.

Lansinoh

Lansinoh

Jeg benytter salve, diebrik og ammeindlæg fra Lansinoh efter behov til mine klienter.

Se her, hvad jeg kan hjælpe med under din graviditet og barsel

Ammehjaelp og ammevejledning ikon
Laserterapi ved fertilitetsudfordringer eller fertilitetsbehandling ikon
Gravidmassage ikon
jordemoderkonsultation ikon
Individuel Foedselsforberedelse ikon
Akupunktur til gravide ikon
Forberedende ammesamtale og ammevejledning ikon
Hindloesning og hjaelp til hindeloesning ikon
Efterfoedselssamtale ikon